Rim-smed, en. (sj. Rime-. Oehl.XVI.237). (især nedsæt.) om (rutineret, haandværksmæssig) rimer (poet). vore slette Riimsmeddes og Versemageres . . Mark (er frugtbar) paa dette Slags Ukrud (dvs.: tautologier).Rahb.Stiil.75. *En Kleinsmed bruger sin Fiil med Forstand, | en Riimsmed er ligesaa klein som han. Oehl.Digte. (1803).264. Heib.Pros.V.35. Kyrre.Rahbek. (1914).151. jf.: (nu) kom alle rimsmedende Penne i Bevægelse. HSchwanenfl.In. 468.