ret-mæssig, rets-mæssig, adj. († rets-. i bet. 1: vAph.(1764)). adv. -t ell. d. s. ell. (†) -en (Moth.R77. Slange.ChrIV.1429. VSO.). (efter ty. rechtmässig; jf. ænyd. retmætig, sv. rättmätig, efter mnt. rechtmetich; til I. Ret) 1) (især  ell. jur.) i overensstemmelse med vedtægterne, retsreglerne, lov og ret, de en tilkommende rettigheder olgn.; tilladt, gyldig, rigtig efter loven; lovlig. Allexander V. og Johan XXIII . . ere erkiendte for Paver retmessigen udvaldte. LTid.1727.45. hans Død giorde min Besiddelse af disse Midler retmessig. Wand. (Skuesp.IV.23). Retmæssig Nødværge er ingen Mand formeent. Ing. E M.III.104. visse retmæssige farlige Handlinger paadrage Ansvar for den ved dem forvoldte Skade (retmæssig Handlen paa egen Risiko). Lassen.AO.³338. jf.: Hvor . . Nødretsgrundsætningen kan medføre en ellers retsstridig Handlings Retmæssighed, maa dog . . Erstatning betales. AxelMøller. Folkeretten.I.(1925).282.   om person: legitim; ret (V.3.2). Holb.Kh.765. *De brave Norges Mænd | Har altid havt en indgroet Kiærlighed | Til den retmæssige, den sande Konge. Oehl.III.42. en Vasal, der griber til Vaaben mod sin retmæssige Herre. JPJac.II.54. 2) (nu kun m. overgang til bet. 1) som stemmer med billighed, retfærdighed ell. er berettiget; retfærdig (1-2). Moth. R77. jeg maa bevæbne mig med Koldsindighed, og betænke, at hvad han giør og taler mod mig, er af en retmessig Iver. Holb. Masc.III.4. forsvare en klar og retmessig Sag. sa.Philos.II.2. Det er knap jeg kan styre en alt for retmessig Vrede. Skuesp.II3.122. han vil være . . bange for din Faders retmæssige Bebreidelser. Gylb.XI.243. Kierk. VII.96.   Retmæssighed. Moth.R77. Heib. Pros.I.408. Krav, hvis Retmæssighed han enten ikke kunde nægte eller ikke modbevise. Goldschm.VIII.353. 3) (jf. retfærdig 3; nu næppe br.) ordentlig; tilstrækkelig; forsvarlig; god. Derefter beflittede Tamerlan sig paa at sette sine Troupper udi bedre Skik og at forsyne dem med retmessig Gevær (dvs.: vaaben). Holb.Hh.I.37. sa.DNB. 14.