Rende-træ, et. 1) (ænyd. d. s.; til I. Rende 1.1; nu l. br.) træ til rende(r); ogs. (jf. -stok): rende af træ; rendestensbræt. Langs ud over Fortoget . . ligger et farligt højt Rendetræ, som enhver maae tage sig vare for.Politievennen. 1798/99.234. MO. 2) (væv.) til IV. rende 2.3.    2.1) (dial.) d. s. s. II. Rende. FrGrundtv. LK.183.    2.2) (jf. -bom 2; nu næppe br.) d. s. s. Garnbom, Kædebom. VSO. 3) [IV. 8.1] (dial.) d. s. s. -pæl. Feilb.