Rejsetæring Rejse-tæring, en. (ikke i alm. spr.) d. s. s. -kost 1. 2Mos.12.39(Wolff). Jos. 9.14(1931; se u. -kost). (jf. I. Rejse 2.6) overf.: (han) havde bekendt sine synder og fromt annammet den hellige nadveres rejsetæring.PKierkegaard.VitalsKirke¤ hist.II.(1893).181. Vis mere +