Rejnfan, en. [ˈrainˌfan(')] ell. (nu alm.) Regnfang, en. [ˈrainˌfaɳ'] (HCAnd. (1919).II.181. Lange.Flora.325. Rostr.Flora.¹⁴I.(1925).417. JVJens.M.IV.153. Sal.² XXIII.58). (nu l. br. Renfan(e). vAph.Nath. VI.511. Lange&Rostr.Foderurter.(1877).225. se ogs. u. Rejnfanbille. – † Rejnfarn. vAph. Nath.VI.511. jf. Gunnerus.TentamenOeconomico-Botanicum.(1773).28. – dial. ogs. former som Rejn-, Ræn-fald, -far, -fær ofl. JTusch.240.278.345. Feilb. AxLange& Seeberg.Sdjy. Planter.(1927).43. AxLange. FP.94). flt. d. s. (ænyd. rein-, re(g)nfa(r)n, sv. renfana, no. reinfann; fra mnt. reinevan(e), -var(ne), ty. rainfarn; om 1. led se u. Rejnblomme; 2. led er egl. sa. ord som I. Fane ell. muligvis ty. farn, bregne; i dansk ved omtydning knyttet til Regn og Fang (3) ofl.   jf. II. Knap 5.1, Katost 3, Ormekrud 1)  kurvblomsten Tanacetum L., især T. vulgare L.; tidligere ogs. om (nyse)røllike, Achillea (ptarmica ell. millefolium) L. (JTusch.3.278. Moth.Conv. H158). JTusch.240. Moth.R54. Der var bitter Duft af Rejnfan og Perikon.Jørg. LT.33. (solen) lod Rejnfanens og den vilde Syres Blomsterklynger . . skinne i det prægtigste Gult. MargretheFibiger.Annina Hjelm.(1899).54. De stolte Regnfang er bleven rustbrune eller sorte i Toppen. AchtonFriis.DØ.II.408.   (jf. Rejnfanfrø og Ormekrud 1 og 2) om (afkog af) planten(s blomster ell. frø), anvendt som lægemiddel. Cit.1778.(OrdbS.). (hvorfor) farte af Sted med Hest og Vogn til Homepat . . naar en Dosis Regnfang havde samme Virkning. AndNx.DM.I.13. jf.AxLange.FP.94.