Prøve-klud, en. 1) (jf. Lære- (1), Mønster-, Navneklud; haandarb., nu l. br.) stykke tøj (klud), hvorpaa man til øvelse ell. som dygtighedsprøve syr forsk. mønstre. Blich.(1920).XIV.99. VSO. MO. 2) billedl. ell. i sammenligninger.    2.1) (jf. Læreklud 2.1; nu sj.) om prøve(r) paa en begynders arbejde (arbejdsevne), (første) forsøg olgn. Tychon.Vers.270. Grundtv. Udv.II.11.    2.2) (jf. Læreklud 2.2; dagl.) om hvad en bruger til at øve sig paa, eksperimentere med olgn. (især om person, i udtr. som være (ens) prøveklud, tjene (en), bruge(s) til ell. som prøveklud). en Bonde sender en med Saaning ubevant Knøs tilhove for at saae, og . . gjør Hovmarken til hans Prøveklud. Blich.(1920).XXI.260. paa den Maade er jo Forlovelsen Ægtestandens Prøveklud. Heib.Poet.VI.372. *Du vil curere mig? Du trænger til | At faae en Patient, den allerførste, | Og mig Du bruge vil som Prøveklud. Holst.VI.302. du har haft mig (dvs.: kæresten) at eksperimentere med, og jeg har været din prøveklud. Hjortø.GU.141.