Pleje-barn, et. 1) barn, der er i pleje hos private ell. i en plejestiftelse. VSO. Lov Nr.43¹/₃1895.§2. 2) (især spøg.) overf.    2.1) (jf. u. I. Pleje 1) om person, dyr ell. (l. br.) plante, som (midlertidig) er i pleje, som man tager sig af. Gylb.(FruHeib.HG.470). Pol. ²⁷/₁1935.11.sp.1. jf.: med særlig Forkærlighed opsøger (gøgen) den gule Vipstjerts Rede. Ofte har Fuglene deres store Mas med et saadant Plejebarn, ogsaa efter at det er blevet stort og flyvedygtigt. CARasmussen.Da.Fugleliv.II.(1927).62.   spec. (jf. -fader 2; jarg.) om arrestanter i forhold til arrestforvareren. Pol.⁷/₁₀1908.5.sp.2.     2.2) (jarg.) om ting; især om beskadiget (indbunden) finger. 2.2 den kollega .. der har fået et plejebarn (en indbundet finger) at gå rundt med. Bom.(De da.træerhverv.I.(1958).111).