plagiere, v. [pl̥agiˈe^?rə] -ede. vbs. -ing, jf. Plagiat. (fra fr. plagier, af lat. plagiare, begaa mennesketyveri; til lat. plagium, mennesketyveri; især æstet.) begaa (litterært) plagiat. Fremmed-Ordbog.(1855).190. (man paastaar, at da) Hauch har skrevet en Afhandling, der ligger til Grund for hvad jeg har omtalt paa en knap Linie, saa har jeg plagieret Hauch. Brandes.XIII.408.   m. videre anv.: direkte efterligne, efterabe en persons adfærd. Hvad Pokker skal du plagiere – det betyder: efterligne – Fru E. for? TomKrist.LA.188.