Pjatte-, i ssgr. (jf. Pjat-; dagl.) af II. pjatte 1, fx. Pjattelyst (Rahb.Fort.I.424. Danm Rig Hist.V. 359), -vorn ([PC]Zahle.EtatsraadindeBruun. (1853).19. Feilb.) og betegnelser for (skældsord til) pjattede personer som Pjatte-gaas (om kvinde. VSO. Nans.JD.35. TidensKvinder.⁸/₄1930.35. Feilb.), -has (Kaper. Fr Grundtv.LK.67), -hoved (Wied.S.33. Nans. LL.29. Feilb.), -søster (om kvinde. Nans. JD.38); se videre Feilb.