Parlamentær, en. [pɐrlamænˈtæ^?r] (sj. Parlementær. Harboe.MarO. Scheller.MarO.). flt. -er. (fra fr. parlementaire; til fr. parlementer, se parlamentere; jf. Parlamenterer samt Fredsbud (2)) ⚔ person (officer), der af en af de krigsførende parter sendes til fjenden for at indlede underhandlinger. JBaden.FrO. Brandes. NG.191.