Parasit, en. [pɐrɐˈsid] flt. -ter. (jf. lat. akk. flt. parasitos. Rævebog.; fra lat. parasitus, gr. parásitos; af gr. pará, ved siden af, og sîtos, føde; egl.: medspisende) 1) om den især fra den græske og romerske komedie kendte snyltegæst, der for et maaltid lod sig bruge til hvad som helst, underholdt gæsterne olgn. JBaden.FrO. NMøll.VLitt.I.508. 2) m. videre anv.: snylter.    2.1) (naturv.) snyltedyr ell. snylteplante, der lever paa og af sin vært. JapSteenstr.F.60. Warm.Bot. 370.   i sammenligninger. Oehl.XVI.79. Mange . . knytte deres Existents aldeles til en Anden, ligesom Parasiten til Planten. Kierk.P.I.43.    2.2) (især ) nedsæt., om person, der lever som snylter (paa andres, samfundets bekostning). denne Klasse af imbecille Personer . . leve som Samfundets Parasiter. KPont.Psychiatr.II. 99. NSvends.H.131.