Paa-trængelse, en. [-ˌtr̥ɐ̤ɳ'əlsə] (jf. -trængsel; nu næppe br.) vbs. til paatrænge (2.1, 4.1), om den virksomhed ell. det forhold at trænge (sig) paa; ogs.: paatrængenhed. det Romerske Clericies Paatrengelse.LTid.1725.35.