Paa-tryk, et. (nu l. br.) vbs. til -trykke; ogs. (konkr.) om herved frembragt spor ell. mærke. vAph.(1759). Paatrykket af en blodig Haand var kjendeligt paa hans ene Laar. NBlich.SL.10. Volar-Manipulationen . . skeer ved et snart blødt snart haardt Paatryk med den flade Haand. Weber.Den dyriske Magnetismus.(overs.1817). §30. VSO. MO.   om mærke, tegn, ord, der frembringes med et stempel, i et trykkeri olgn. Paatryk af et Stempel. MO. et Visitkort med Paatryk: Baronesse von Horsten. Schand.SB.247. Buchh.SP.214. om tilføjet (trykt) bestemmelse olgn.: Cancelliet kan giøre et nyt Paatryk til Vilkaaret for en Bogs Salg. Grundtv.B.II.285.   overf., m. h. t. aandelig paavirkning. gav (det babylonske fangenskab jøderne) kun det sidste Paatryk, der behøvedes til at fuldende en national Form? NTreschow.ChristendommensAand. (1828).16. holde sig fri fra alle Slags Indtryk eller Paatryk, nu fra een, nu fra en anden Side. Cit.1855.(MO.). (jf. -trykke 2; sj.) om paavirkning (pres, tryk), der øves over for en person til fremkaldelse (fremtvingelse) af en vis mening ell. holdning (i en sag): de Slutninger, (han) har draget om, at Statsministeren skulde have øvet noget Paatryk overfor Overskyldraadets Formand. NatTid.⁸/₁₂1928.M.5.sp.5. JernbaneT.¹⁵/₁₁1934.5.sp.2.