paa-tegne, v. [-ˌtai'nə] vbs. -else (s. d.), -ing (s. d.). (ænyd. d. s.) 1) (jf. -mønstre 2; fagl.) forsyne med tegning (mønster olgn.); tegne paa; især part. paategnet brugt som adj. en paategnet Lysedug. NatTid.¹³/₉1912.M.Till.1.sp.2. Kaffedug . . ufærdig, de 4 Hjørner færdigsyet, det øvrige kun paategnet. PolitiE.Kosterbl. ²⁸/₉1925.1.sp.2. 2) (jf. -skrive slutn.; især emb.) skrive en bemærkning, anmærkning, erklæring olgn. (med navns underskrift) ell. blot sin underskrift paa et dokument (og saaledes bringe det i formel orden, til embedsmæssig viderebesørgelse ell. til indehaverens benyttelse). Ingen Domme maae executeres, uden de af den en Chef Commanderende ere paategnede. SøkrigsA.(1752). §970. Winth.V.130. Øvrigheden . . skal paategne Andragendet. LovNr.75⁷/₄1899. §29.   (l. br.) m. obj., der betegner det skrevne (paategningen). det ham fra Himmelen viiste Kors med paategnet in hoc signo vinces. LTid.1725.52. Enhver Modtager paategner Tiden for Modtagelsen og Afsendelsen (af rundskrivelser). Tjenesteregl. 108.