Paa-smøring, en. [-ˌsmö^?reɳ] vbs. til II. -smøre; ogs. (jf. I. -smøre) konkr., om det paasmurte. Saaby.⁷ overf.: de københavnske Figurer, som alle . . er gengivne uden den sædvanlige Paasmøring. VilhAnd.Litt. IV.269.