over-snøfle, v. [16.1] (nu næppe br. -snøvle. vAph.(1759). – ogs. -snufle. FrHorn.SomnPoet.A2^v. Rahb.Min. 1789.I.173. Høm.S.132. jf. D&H.). (jf. holl. oversnuffelen; til ty. schnuffeln, schnüffeln, snuse) 1) (nu sj.) oversnuse. Amberg. jf. VSO. samt: (han) gav sig til at oversnufle Grenen, som han førte helt op til sine nærsynede Øjne. Høm.S.132. 2) (nu dial., jf.: “Talespr.” Levin.) overfuse; overskælde. Høysg.(Bertels.Høysgaard.(1926).33). naar Forældrene . . for en ringe Forseelse, holde lange uophørlige Straffeprækener for deres Børn, oversnøfle dem den heele Dag uden Ophør . . saa kaste de saaledes plagede Børn . . et dødeligt Had paa deres Forældre. Zü- ckert.Børns diætetiske Opdragelse.(overs.1794). 224. Blich.(1920).III.10. Kierk.XI.100. Han kan knap pløje en ærlig Fure . . Og vil en anden saa raade ham lidt, saa gi'er han Mund og oversnøfler en, saa en ikke kan svare ham et Ord til ti. JSkytte.JævneFolk.(1888).8. Feilb.