Over-skud, et. (i bet. 1 vbs. til overskyde (ell. skyde over); jf. ty. überschuss; i bet. 2 smsat. af over og Skud) 1) til overskyde 1.    1.1) (nu især fagl.) som vbs.: det, at noget er tilovers, til rest; især: det, at noget findes i overmaal. (vist kun i forb. som være i overskud). Kloster-Viin, det er saadan Viin, som er i Overskud og af Munkene sælges til de Fattige.Holb.Ep.V.²114. Henlæggen af Huderne i Kalkmælk, hvortil der altid anvendes læsket Kalk i Overskud, for at Opløsningen kan faa erstattet den Kalk, der optages af Huderne. VareL.²486. Kalk er Gift for de fleste Alperoser, hvis den findes i Overskud. Haven.1927.166.    1.2) hvad der gaar ud over et bestemt maal, overstiger en vis grænse; ofte: hvad man ikke har (øjeblikkelig) brug for; hvad der er ud over det nødvendige; nu navnlig om overskydende varer ell. overbefolkning. Moth.S400. Overskuddet (dvs.: af mennesker) fra Agerdyrkningen kunde employeres til andet. OecMag.II.204(jf. Fødselsoverskud). Lande . . hvor endog i Middelaar findes Overskud til Udførsel. JohsBoye.III.81. *Forsigtig Mand har altid Overskud, | Paa hvad der er fornødent. Søtoft.KH.53. En af Selskabslivets Hovedvanskeligheder er Overskuddet af Damer, ikke mindst de ældre Tanter, Enkefruer m. m. EGad.TT.95.    uegl. til Lethed udfordres netop et Overskud af Kraft. Brandes.I.190. Jeg har altid ment, at vi skulde digte ud af vor Sundheds Overskud. Aakj. Min Hædersdag.(1927).20. jf. overskydende gode gerninger u. overskyde 1: de Tiders Geistlige levede ikke saaledes, at de kunde have noget Overskudd af Meriter og gode Gierninger. Holb.Kh.988.   † om hvad der er levnet, blevet tilbage af noget; levning; rest. Det Overblevne i Retorten hældede man i en Porcellain Skaal, afdampede det, og sammenlignede det tørre Overskud med Resten i Retorten. PhysBibl.VIII.149.    1.3) (jf. -balance 2.2; spec. anv. af bet. 1.2) om overskydende penge, fortjeneste olgn.; nu især: hvad der bliver til rest (som fortjeneste), naar udgifterne ved et arbejde, en virksomhed er trukket fra indtægterne; ogs.: nettofortjeneste, -overskud. der maatte . . betalis for fleere, end der virckeligen var i byen, hvilcket overskud gick i Officeerernis pung. JJuel. 438. til at tage Deel i Livets Beqvemmeligheder og Forlystelser . . var hans Tid ham for dyrebar, og hans Formues Overskud ham for ædelt. Thaar.(Rahb.LB.II. 84). det aarlige Overskud (af fabriksvirksomheden) bliver deelt mellem Alle. Goldschm.NSM.II.170. (cigarhandelen) lod ikke til at ville give Overskud, men den “balancerede”.Schand.SF.306. Norge har Overskud paa Statsregnskabet. BerlTid.¹⁹/₉1934. M.3.sp.4. Ordrupbanen har givet 75,000 Kr. i Overskud. smst.4.sp.5. 2) [16.5] skud, som gaar oven over noget.     2.1) (jf. overskyde 2.2; nu sj.) skud, som p. gr. af for højt sigte gaar over maalet. Jægeren giorde et Overskud, saa Haren undkom. VSO.    2.2) (væv.) indslag af skytten over kæden; ogs.: stykke islæt, som ligger over kædetraadene. Fejl i Tøjet ved Over- og Underskud i samme. VæverB.2. smst.31. 1.2 uegl. et overskud af medmenneskelig forståelse. LyngbyJeps.SS.152.   2.1 fejlskud og sideskud og spidsskud (og overskud og underskud, som nogle (skytter) siger). BerlTid.13/11 1956.Aft.8.sp.1.