orlove, v. [ˈωrˌlωuə, -ˌlå^?və] præt. -ede ell. † orlofte (Moth. O54); part. -et ell. † orloft (smst.). (ænyd. orloffue, oldn. orlofa; fra mnt. orloven, jf. ty. erlauben, got. uslaubjan; til Orlov; nu kun arkais.) 1) til Orlov 1: give tilladelse. Moth.O54. 2) til Orlov 2: give hjemlov, permission, afsked; refl. ell. i pass.: tage afsked (fra en tjeneste). (jeg) traadte i russisk Tjeneste, som jeg efter sex Aars Forløb atter orlovede mig fra med et Par Ordener og et Par Skjepper Rubler. Blich. (1920).VII.58. Harald maatte i Begyndelsen af September Maaned orlove sine Tropper, som manglede Proviant og ikke længer lod sig styre. JohsSteenstr.EE.33. Saaledes orlovedes Hanseaterne (dvs.: de hanseatiske udsendinge) fra den danske Konge, og alt endte paa det bedste. Kr Ersl.Erik afP.24.