oplivne, v. [ˈωbˌliu'nə] († -levne. Holb.Kh.535). (til op 2.1 og 11; jf. livne op (u. livne), oplive, Oplivning; m. h. t. formen oplevne jf. no. levne, sideform til livne   sj.) genoplive. efterat de Tvistigheder, som derom vare reysede, en Tiidlang havde været dyssede i Søvn, bleve de oplevnede igien udi en Fransk Archi-Diacono. Holb. Kh.535.   (jf. oplive 2.2) gøre opstemt, oprømt. Jeg var i saadanne Øieblikke oprømt, og i ethvert frit, ved Samtale oplivnet Øieblik saae jeg min Nød og Jammer i et Lys, at den næsten kunde forekomme mig komisk. Sibb.I.91.