op-koge, v. [11] [-ˌkå^?ɋə] vbs. -ning (s. d.), jf. Opkog. 1) trans.: koge op (se u. I. koge 1.3).    1.1) (især kog.) dels: underkaste (kort, foreløbig) kogning; lade komme i kog, koge op; dels (nu især): underkaste fornyet kogning; koge paa ny; ogs. (især tidligere): opvarme (mad); dels (fagl.) m. h. t. sølvting olgn.: ved kogning rense, give ny glans (LTid.1741.474). Moth. K8. De dræber endeel Høns, som de opkaager med en stor Mængde Æg. LTid. 1736.14. Jeg spiser gierne opkogt Mad, og jeg har følgelig kun tre Gange Forandring om Ugen. Ew.(1914).II.338. calcineret eller opkogt Borax. Hinnerup.Juv. 242. Hyben . . kommes i kogende Vand, hvori de koges møre . . De to følgende Dage afhældes Saften og opkoges. FrkJ. Sylteb.14.    1.2) (nu l. br.) billedl., om triviel gentagelse ell. genoptagelse af gamle ideer olgn., noget tidligere sagt, skrevet olgn. opkaage hvad utallige andre Skribentere tilforn have ført i Pennen. Holb.Hh.I.)(4^r. Jeg vilde frygte for at maatte opkoge paany det meget Vrøvl, som man allerede har læst over denne Gjenstand. Heib.Pros.VI. 100. “Idealisme og Realisme, det skændes man jo om!” . . “Det er middelmaadige Hoveder, som stadig opkoger disse Stikord.” Drachm.F.I.42. UnivProgr.1933.I.12.   (nu næppe br.) m. h. t. andre forhold, fx. livsformer, sædvaner, moder. *Det er opkoged Nyt: Vi elsker høye Speile | Og rumme Bygninger, som var i Moden før | Udi Neronis Tiid.Sort.HS.B2^v. 2) intr.: koge op (se u. I. koge 2.2).    2.1) (nu sj.) begynde at koge; komme i kog. vAph.(1759). Dette rører man sammen i en vel fortinnet Kiedel, og lader det opkoge med hinanden i 3 Kander Vand. CVarg.Farve-Bog.(1773).1.    2.2)  om blod: bruse op i harme olgn.; om lidenskab, især harme olgn.: blive vakt; vælde frem; bruse op; nu især i part. opkogende brugt som adj. *Voldsomt efter femten Aar | Opkoger i mit Hierte dybt Forbittrelsen. Oehl.HY.159. Mit Blod opkogte paa ny, ved at see ham. VSO. Hun lagde Armene over Kors, knugede dem tæt mod Brystet og kneb sig i Overarmen for at tvinge den stærkt opkogende Heftighed. Schand. UM.198. 3) (dagl.) part. opkogt brugt som adj., om person: meget varm, ophedet af anstrengelse, spirituspaavirkning, lidenskab olgn.; ogs.: ophidset; hed i kammen. Anton (kom) dinglende ud, opkogt og forrykt af Spiritus. JVJens.HF.40. Gaa ind i en Variété . . Opkogte Mennesker sidder med Hattene i Nakken. JMagnus.VA.16. Et Par ældre Damer kommer masende i sidste Øjeblik. De er opkogte og nervøse. ENielsen-Stevns. Som du saar–.[1929].140. OrdbS.(Sjælland, Lolland).