Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
opkoge
op-koge, v. [11] [-ˌkå?ɋə] vbs. -ning (s. d.), jf. Opkog. 1) trans.: koge op (se u. I. koge 1.3).    1.1) (især kog.) dels: underkaste (kort, foreløbig) kogning; lade komme i kog, koge op; dels (nu især): underkaste fornyet kogning; koge paa ny; ogs. (især tidligere): opvarme (mad); dels (fagl.) m. h. t. sølvting olgn.: ved kogning rense, give ny glans (LTid.1741.474). Moth. K8. De dræber endeel Høns, som de opkaager med en stor Mængde Æg. LTid. 1736.14. Jeg spiser gierne opkogt Mad, og jeg har følgelig kun tre Gange Forandring om Ugen. Ew.(1914).II.338. calcineret eller opkogt Borax. Hinnerup.Juv. 242. Hyben . . kommes i kogende Vand, hvori de koges møre . . De to følgende Dage afhældes Saften og opkoges. FrkJ. Sylteb.14.    1.2) (nu l. br.) billedl., om triviel gentagelse ell. genoptagelse af gamle ideer olgn., noget tidligere sagt, skrevet olgn. opkaage hvad utallige andre Skribentere tilforn have ført i Pennen. Holb.Hh.I.)(4r. Jeg vilde frygte for at maatte opkoge paany det meget Vrøvl, som man allerede har læst over denne Gjenstand. Heib.Pros.VI. 100. “Idealisme og Realisme, det skændes man jo om!” . . “Det er middelmaadige Hoveder, som stadig opkoger disse Stikord.” Drachm.F.I.42. UnivProgr.1933.I.12.   (nu næppe br.) m. h. t. andre forhold, fx. livsformer, sædvaner, moder. *Det er opkoged Nyt: Vi elsker høye Speile | Og rumme Bygninger, som var i Moden før | Udi Neronis Tiid.Sort.HS.B2v. 2) intr.: koge op (se u. I. koge 2.2).    2.1) (nu sj.) begynde at koge; komme i kog. vAph.(1759). Dette rører man sammen i en vel fortinnet Kiedel, og lader det opkoge med hinanden i 3 Kander Vand. CVarg.Farve-Bog.(1773).1.    2.2) Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog om blod: bruse op i harme olgn.; om lidenskab, især harme olgn.: blive vakt; vælde frem; bruse op; nu især i part. opkogende brugt som adj. *Voldsomt efter femten Aar | Opkoger i mit Hierte dybt Forbittrelsen. Oehl.HY.159. Mit Blod opkogte paa ny, ved at see ham. VSO. Hun lagde Armene over Kors, knugede dem tæt mod Brystet og kneb sig i Overarmen for at tvinge den stærkt opkogende Heftighed. Schand. UM.198. 3) (dagl.) part. opkogt brugt som adj., om person: meget varm, ophedet af anstrengelse, spirituspaavirkning, lidenskab olgn.; ogs.: ophidset; hed i kammen. Anton (kom) dinglende ud, opkogt og forrykt af Spiritus. JVJens.HF.40. Gaa ind i en Variété . . Opkogte Mennesker sidder med Hattene i Nakken. JMagnus.VA.16. Et Par ældre Damer kommer masende i sidste Øjeblik. De er opkogte og nervøse. ENielsen-Stevns. Som du saar–.[1929].140. OrdbS.(Sjælland, Lolland).
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 15, udkommet 1934.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag