op-klatre, v. [1.1] (†  -kletre. vAph.(1759)). (jf. -klavre, -klyve; nu sj.) klatre op. LTid.1733.587. *En Hob paa Klippens Ryg opklatrer. Bagges.ComF. 97. *de tidseltyggende Geder, | Der opklattre fra Steen til Steen. Hauch.Lyr.175.   om plante. *den høitopklattrende Vedbend. Hauch.Lyr.²275.