om-mænge, v. [12.1] [-ˌmæɳ'ə] (jf. -blande 1; nu næppe br.) blande (mænge) ved omrøring olgn. (med) Luud og Kalkvand kan man . . bestænke Strøe-Sæden, førend man saaer, og vel ommænge den. JPPrahl.AC.52. (silden) ommænges vel med Salt, og omrøres deri af og til. Handels-og Industrie-Tid.1803.368.