om-gjorde, v. [-ˌgjo^?r(d)ə, -ˌgjor'də] († -gyrte. 1Makk. 3.3(Chr.VI). vAph.(1759). Leth.(1800)). vbs. (sj.) -else (VVed.R.348). (ænyd. om-giorde, -giurde, -gyrde, -giøre, oldn. umgyrða, ty. umgürten; jf. -gørtle; nu især bibl. ell. arkais. ell. spøg.) 1) binde, spænde et bælte olgn. om livet; ogs. (nu næppe br.): fastbinde, -spænde (vaaben olgn.) omkring livet (v. hj. af et bælte olgn.); dels m. person-obj., dels m. obj., der betegner legemsdelen (især i forb. omgjorde sin lænd, se u. Lænd 1), dels (nu næppe br.) m. obj., der betegner vaaben ell. klæder, der fastgøres v. hj. af bælte olgn.; ofte i forb. m. præp. med til angivelse af det, der bindes, spændes om (bælte olgn. ell. vaaben). 600 Mænd, omgjordede med Krigsvaaben (1931: 600 væbnede Mænd). Dom.18.11. Hand . . omgyrtede ham med æres kiortel (1871: gav ham en Æresklædning paa). Sir.45.12(Chr.VI). han omgiordede sin gode Kaarde. Biehl.DQ.III. 156. (han saa drengen) nærme sig Huset med sin lille Krigerskare, for hvilken han gik i Spidsen, omgjordet med sit trefarvede Skjærf. Gylb.XII.150. midt imellem de syv Lysestager (saa jeg) en . . iført en fodsid Kjortel og omgjordet om (1819: opbunden under) Brystet med et Guldbælte. Aab.1.13(1907). en ung Fyr i Regnfrakke, omgjordet af Sejlgarn, og uden Hovedbedækning. ORung.VS.14. jf.: De bare begge Silkekioler, som var omgiordede om dem (dvs.: befæstet med bælte). Reiser.II.245. billedl.: Den Gud, som omgjorder mig med Kraft, og gjør min Vei fuldkommen. Ps.18.33. *en antager sig vor Sag, | Omgjordet med Guds Vælde: | Det er den Herre Krist. SalmHj.263.2. iført et rent Levnets skinnendes blanke Rustning og omgjordet med Sandhedens skærendes Glavind. JPJac.I.43.   refl. *Omgjord dig fyrstelig i Høitidsklæder! Ing.M.127. han . . omgjordede sig med (Chr.VI: omgyrtede) sine Krigsvaaben. 1Makk.3.3. han skal . . omgjorde (1871: ombinde) sig med et Linnedbælte. 3Mos.16.4(1931). abs.: ruste sig, gøre sig klar til kamp ell. vandring (jf. opgjorde). i en Hast omgiordede (jeg) mig til min nye Pillegrimsgang. Bagges. L.I.278. *(han) paa en Valplads stod til Slag omgjordet. PalM.IV.157. Lænkerne faldt ham af Hænderne. Og Engelen sagde til ham: omgjord dig, og bind dine Saaler paa. ApG.12.8(SkatRørd.). 2) (sj.) d. s. s. omgive.    2.1) d. s. s. omgive 1. hele kysten (er) omgjordet med diger. ADJørg.M.69.    2.2) d. s. s. omgive 2. en tyk, røgagtig Dunst . . omgiordede Horizonten som en Muur. Oehl.XXVIII.91. *Sandalen, som omgjorded | Hans Fod. Bødt.96.