om-danne, v. [14.2] [-ˌdan'ə] vbs. -else, -en (s. d.). (ænyd. d. s.; jf. danne om u. danne 4.2; l. br. i talespr., i det mindste uden for perf. part. (jf. Feilb.)) danne paa en væsentlig anden (især bedre) maade; give en væsentlig anden beskaffenhed; nu næsten kun: ved menneskelig virksomhed ell. ved en af naturen fremkaldt udvikling faa noget til at fremtræde i en væsentlig anden (ydre) form; omforme; omskabe; reformere. hele Skabningen blev i sit eiendommelige Væsen atter omdannet paany (dvs.: der skete undere i naturen). Visd. 19.6. Fiske-Skalle . . omdannede til Flinte-Steene. LTid.1744.452. *den Jord som hun omdanner | Til Himmel i din Arm. Bagges.SV.260. *Af Dyr til Mennesker omdanned af en Skræder (dvs.: ved skrædderkunst). smst.76. en Bestræbelse, der hverken er tilbagevigende eller oprørsk, men omdannende (Brandes.E.226: reformatorisk). Brandes.IV.190. ved Hærdning (kan man) omdanne flydende Fedtstoffer til faste. NaturensV.1922.108. Blækhus, omdannet (dvs.: fremstillet af en) Granat. PolitiE.Kosterbl.⁵/₂1924.2.sp.2.   (nu l. br.) m. h. t. et menneskes karakter olgn. Ofte har langvarig Modgang omdannet slette Fyrster. Vogelius.Lovt.30. VSO.