Obol, en. [oˈbo^?l] flt. -er. (fra gr. obolós; især foræld. ell. poet.) græsk (sølv)-mønt, ¹/₆ drakme; spec. om den mønt, man i oldtidens Grækenland plejede at anbringe mellem den dødes tænder som færgepenge til Karon. JBaden.FrO. *(han) vover Sjæl og Legem i et Spil, | Hvori knap en Obol jeg vilde vove. PalM.VI.168. jeg ejer kun denne her, Obolen til Færgekarlen Karon paa Floden Styx. KnudPouls.Va.33. *(er) min Intethed saa stærk, at stedt ved Strømmen | var min Obol opløst som en Pastil? Bjørnvig.F.23.