næset, adj. [ˈnæ·sət; som 2. led i ssgr. -ˌnæ·(')sət] 1) til I. Næse; næsten kun som 2. led i ssgr. (hvis 1. led oftest er et adj.), der angiver formen, udseendet af næsen hos mennesker (og dyr), se fx. brak-, bred-, dryp-, flad-, klump-, krog-, lang-, rød-, spidsnæset; jf. ogs. høj-, snotnæset. sml.: Der gives (hønsehunde) store som Bulbidere, og smaae som Spitser, lange og korte, enkeltnæsede og Kløftnæser. Blich.(1920).XVIII.70.   til I. Næse 8, se brednæset 2, langnæset slutn. ofl. jf.: *Tvenæset (dvs.: om en hammer med kløftet næb). Oehl.XXIX.223. 2) (fon., l. br.) som part. adj. til II. næse 2, om lyd: nasaleret. I Vendsyssel har vi ved siden av hinanden næsede og ikke næsede former i et ord som mand. Jesp.MFon.²52.