Ny-brud, et. 1) (jf. -brudt samt Brudager, -jord; nu næppe br.) stykke jord, der lige er opbrudt og taget under ploven; nyjord (2), -land. VSO. 2) (l. br.) nyt brud paa noget. D&H. 3) (højtid.) frembrud, gennembrud af noget nyt. VVed.G.38. Bååths første Samling Dikter udkom samme Ar som Röda rummet og betegner, om end mere fordringsløst, i Versets Rige et lignende Nybrud. Rørd.SL.80. Udviklingslæren . . giver en Forestilling om en Fremvælden af nye Kræfter, en sammenhængende Række af Nybrud, ordnede saaledes, at der er en tydelig Fremadskriden. GadsMag. 1932.482.   hertil: Nybruds - mand (D&H.), -tid (VilhAnd.AD.48).