nufle, v. [ˈnoflə] -ede. (jf. nt. nuffeln, holl. nuffelen i lign. anv.; vel sideform til knufle, jf. ogs. mufle, nøfle; især dial.) tage paa, behandle klodset ell. haardt; dels: mase, puffe, skubbe olgn., dels: rykke, ruske olgn. Den graa (hest) nuflede Brødet til sig. ErlKrist.S.8. Da Bassinet engang var tømt for at blive renset, gik jeg ned til Sælhunden for at nufle den lidt, og den lagde sig straks om paa Siden med halvt lukkede Øjne i saligt Velvære. TidensKvinder.¹⁴/₃1933.6. OrdbS.(Loll.-Falster). jf.: Aagerkarlen . . har en lidt nuflet (dvs.: medtaget, “anløben”) Samvittighed, men naar man bare spiser godt – sover man godt. Ekstrabl.³⁰/₁1932.3.sp.2.