nationalsk, adj. [naʃoˈna^?lsg] (af national; sj.; nu kun arkais.) overdrevent, ensidig, yderliggaaende national (3); nationalistisk; chauvinistisk. jf. Nationalisme: Nationalskhed viser sig . . hos den utænksomme Mængde, og avler letteligen skadelige Fordomme mod enhver Forandring og Uretfærdighed mod alle Fremmede. PEMüll.(SkandMuseum.1800.II.135). sa.De ved Gallehuus fundne Guldhorn.(1806). 11. jf. (om et folks nationalitet ell. nationale selvstændighed): alle som én er besjælet af en ædel Fædrelandskjærlighed . . og Hævdelse af Danerfolkets Nationalskhed og Selvstændighed overfor Kong Georgs stolte Britter. Leop.PC.100.