Narre-kop, en. (fra (m)nt. narrenkop, ty. narrenkopf; til Kop 3; jf.(?) dial. narrekovs (OrdbS.(sjæll.)) samt -hoved 3; nu næppe br.) nar; fjols. Moth.N28. Ej du Narrenkopp; lad mig faa, hvad jeg begierer, og holdt inde med saadan Snak. Holb.GW.IV.2.