Narre-hætte, en. (ænyd. d. s.; jf. -hue, -kappe 1) 1) hætte af særlig façon, som bares af narre (1.3). Moth. N28. VSO. D&H.   talem. (nu næppe br.). sætte en en narrehætte paa, have en til bedste. Moth.N28. En Narrehætte er, som man siger, mindst latterlig paa et Narrehoved. Holb.MTkr.201. Man siger for et Ordsprog: Hvis ingen Narrehoveder vare, bleve ingen Narrehætter solte. smst.543. 2) † huesnegl, Capulus hungaricus. Cuvier. Dyrhist.II.21.