Naade-brød, et. (ænyd. d. s.) 1) [I.1.1] (jf. -bord; relig., især poet.) nadverbrød (nadver). Grundtv.SS.IV.240. (han) stirrede hen paa Naadebrødet og den lille Sølvkalk. Pont. FL.28. 2) [I.1.4] (nu sj.) d. s. s. Naadsensbrød. Naade-Brød smager ey altid got, lyckelig den som er sin egen og ey trænger! Klevenf.RJ.46. *Den, der lagdes hist, i Sygefængslets Baand | nys maatte Naadebrød med bittre Taarer væde. FGuldb.II. 49. VSO. MO.