Mælke-saft, en. (nu næppe br. Mælk-. Lægen.reg.Bb5^r). 1) (til Mælk 2.1; anat.) den lymfeagtige vædske, som under fordøjelsen opsuges af tarmslimhindens lymfekar; Chylus. Weisbachs Cuur.(overs.1755).XXIX. Gjødning er for Planterne, hvad Melkesaften er for Dyrene. Heib.Pros.V.281. Panum.450. 2) (til Mælk 2.1; bot.) den (som regel hvide) saft, der indeholdes i mælkerørene hos planter. *Da skal han Melkesaften see | Borttørret af de frosne Buske. NordBrun.D.54. Warm. Bot.270. 3) (til Mælk 2.2 ell. I. Mælke; fisk.) den befrugtende vædske, der indeholdes i fiskenes mælke. Krøyer.FiskeriernesFremme.(1852).3.