Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
myrde
  myrde, v. [ˈmyrdə] (nu dial., vulg. ell. spøg. myre [ˈmy·rə] FolketsNisse.6/91862.13. Tandr.HS.43. OrdbS.(sjæll.). jf.: At My̆rde udsiges som myre. NvHaven.Orth.123. – tidligere ogs. (skrevet) mørde. NvHaven.Orth. 120. Høysg.AG.92. som gengivelse af dagl. (vulg., dial.) udtale: ARecke.113). præt. -ede (VSO. MO.) ell. (nu næppe i rigsspr.) -te (1Joh.3.12(Chr.VI). Æreboe.16. Lodde.NT. 331. myrdte. Høysg.AG.92); part. -et (Holb. Masc.III.11. Adr.4/11762.4. Grundtv.PS. II.40. VSO. MO. ARecke.113) ell. (nu næppe i rigsspr.) -t (Holb.Masc.III.11. KomGrønneg.II.338. Ew.(1914).V.100. mŷrdt. Høysg. AG.92. som fk.: myrd. JRPaulli.N.32). vbs. (sj.) -else (Sibb.PK.III.191), jf. Myrderi samt Mord. (ænyd. myr(d)e, mørde, miurde, glda. myrdhe, mørdhe (Brøndum-Nielsen.GG.I.342.II.16), oldn. myrða, jf. eng. murder, got. maúrþrjan; afl. af Mord; jf. morde   til dels sammenblandet m. III. myre (2) (jf. Feilb.II.654. Brenderup.§23)   især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) om person: berøve et menneske livet paa voldsom maade, ved slag, stik olgn. (under blodsudgydelse), især m. forestilling om vildskab, grusomhed (som i morderisk kamp), overrumpling ell. om forbryderisk hensigt; spec. om overlagt drab. (jf. PEMüll.3432). Ligger Stiemand paa Skov, eller i Skyel, eller paa farende Veje, eller nogen bryder ind i Mands Huus og Boelig, og myrder noget Menniske, da . . haver hand forbrut sit Liv. DL.6–9–12. Cain var af den Onde, og myrdede (Chr.VI: myrdte) sin Broder. 1Joh.3.12. (Henrik IV blev) forræderligen myrdt til Paris 1610. Holb.Intr.I.418. *Stræbte han efter at myrde din Søn i hemmeligt Baghold? Bagges.Gieng.Till.10. *Der var en Plet paa Korets Gulv, | Den var saa rød at skue, | Den kom, da Knud lod myrde Ulv | Alt i den Kirkestue. Grundtv.PS.III.197. Du maa ikke myrde. 2Mos.20.13(Lindberg). *Har I læst den Berlingske Avis – | Eller har I hørt'et, | At en fornem Hertug i Paris, | Har sin Kone mørdet. ARecke.113. Feilb.II.654.   mods. dræbe (i ærlig kamp): *Hvi fægter Du i Luften? | Jeg dræbe vil, men ikke myrde Dig. Oehl.Sk.126. jf. ndf. l. 61. Enhver Dag er et Liv! Og skulle vi dræbe hver Dag? Dersom Lapperier dræbe dem, da maae Synd og Laster ganske vist myrde (eng. orig.: butcher) dem. Lodde.NT.38.   refl. myrde sig (selv), begaa selvmord. De maa ej . . holde Ligprædiken over nogen, som . . har myrt sig selv med Villie. DL.2–10–4. han (drog) et Sværd, og vilde myrde (Chr. VI: myrdt; 1907: dræbe) sig selv. ApG. 16.27. *Føer den ey Titul ret af en bestandig Hyrde | Der for en Nymphe sig hver Aften fast vil myrde? Holb.Mel.II.5. dial. (jf. II. myre): ødelægge sig selv ved anstrengende arbejde; overanstrenge sig. Feilb. II.654. OrdbS.(Sjæll., Fyn).   m. h. t. dyr. denne Konge er bekiendt af sin udsvævende Lyst til Jagten . . ved den idelige Myrden af Dyr, blev han blodgierrig og ond mod Mennesker. LSmith.(Rahb.LB.I. 406). *var mit gode Sværd mig ei berøvet . . | Jeg Ormene da myrded (Oehl. Digte.(1803).36: dræbte) ufortøvet, | Jeg knuste dem. Oehl.Saml.Digte.III.(1823).34.   om dyr. (dersom en okse) myrder (1871: dræber) mand eller qvinde; da skal oxen stenes.2Mos.21.29(Chr.VI). *Han af et grusomt Rovdyr myrdet er. Rahb.PoetF.II.138. *Vil Ulven tidt hans (dvs.: bondens) fede Flokke myrde? Oehl.XXIV.185.   uegl.: volde ens død ved strenghed, haardhjertethed olgn. Ach steenhiertede Deylighed! har I da ingen Samvittighed at myrde et uskyldigt Menniske, og een, som tilbeder jer som en Gudinde? Holb.Usynl.II.1. det som skeede ved drucken Moed, var det, som ødelagde, ja saa got som at kalde det, myrdte mine Forældre. Æreboe.16. *Saa bærer (den troende) en Byrde, | Som Kæmper kunde myrde. Brors.295.   i videre anv., m. h. t. ting: faa bugt med (paa voldsom maade); tilintetgøre. *Et nyt Skib kand saa læt ey Vind og Bølger myrde. Clitau. PT.175. *Vinen myrder Livets Kval. PA Heib.US.619. *I tusindviis | Banditter sværme om og myrde Freden | I dette arme Land. Holst.VI.38. (sj.) part. myrdende brugt som adj.: dræbende (se I. dræbe 3.3 ); åndsfortærende. de seks myrdende Hverdage. JacPaludan.S.228.    (sport., i fodbold) give en kraftig tur (se Tur sp.1071,48ff. NatTid.8/7 1951.3.sp.7.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 14, udkommet 1933.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag