I. Myr, en. [my^?r] (ogs. Myre [ˈmy·rə] vAph.Nath.V.398. Thaar.KS.7. Oehl.XXI. 279. JHSmidth.Poes.62. jf. Moth.M202. VSO. MO.). flt. myrer (Mall.SgH.528. Sv Grundtv.FÆ.II.98). (ænyd. myr(e), æda. (i stednavne) -myræ (Barnæmyræ. Trap.⁴V. 785), sv. myr(a), no. myr (dial. ogs. myra), isl. mýri, oldn. mýrr; jf. oeng. meos, mosevækst, oht. mios; besl. m. I. Mose; uden for stednavne (se JohsSteenstr.DS.100) nu kun dial. ell. , især som laan fra sv. ell. no.) sumpet strækning (paa klippegrund); mose(strækning). Signe . . fremsætter de røde Jordbær paa Bordet, eller og Multen, plukket af Myren. Suhm.I.106. *værdig Haand uddeler Løn | For dyrket Eng og tørre Myrer. NordBrun.D.56. PN Skovgaard.B.9. *Grændel . . fandt Røver-Skjul | I Øde - Mark og Myre. Grundtv. Bjow.11. Hauch.SD.I.287. *(Fr.VII) grov . . gjerne i Myr og Kjær, | han sankede meer end rustne Sværd.Rich.I.159. Drachm. DM.90. Benene bar ham videre frem . . ned gennem en Myr, hvor han sank i til Knæerne. AndNx.S.41. Esp.227.