mur-tæt, adj. (jf. I. Mur 2; l. br.) tæt som en mur. Ebbesen . . red frem for Spidsen af sin muurtætte Slagorden. Ing.PO.II.306. I det samme forsvandt den blaa Sky i en graahvid, murtæt Taage.ChrEngelst.(Hjemmet.1913.127.sp.3).