-mundet, adj. [-ˌmon'ət] († -mundig, se aabenmundig og u. Kaadmundethed). som sidste led af ssgr., hvis 1. led er et adj. (sjældnere et ord af andre ordklasser, se fx. kreds-, kæpmundet); især i flg. anv.: 1) til Mund 1-2: hvis mund (læber) har et vist, ved 1. led angivet, udseende; se fx. bar-, blød-, bred-, glat-, haard-, kreds-, laadden-, rund-, skæv-, spids-, tværmundet. 2) til Mund 4, m. h. t. tale, udtryksmaade; se fx. aaben-, grov-, kaad-, kæp-, rapmundet.