mis-skabe, v. [-ˌsga^?bə] vbs. -else (Moth. S213) ell. -ning (s. d.). (glda. (part.) myskapt; nu næppe br.) misdanne (1); vanskabe. Moth. S213. *dette smukke Syn, Naturen malt paa Vand (dvs.: et spejlbillede i vandet), | En liden Steen misskabe kan. Tode.I.186.