middel-maadig, adj. [-ˌmå^?- ði, sj. mið(ə)lˈmå^?ði] adv. -t (Blich.(1920). XIX.50) ell. d. s. (Slange.ChrIV.1309. VSO. Tops.III.443) ell. (†) -en (Reiser.II.560.IV. 251). (ænyd. d. s. (og middelmaade, jf. ænyd., glda. medelmadæ); efter mnt. middelmatich (og middelmate), jf. nht. mittelmässig) 1) (nu næppe br.) som udgør mellemtrinnet ml. to yderligheder ell. er bestemt som gennemsnittet af noget. Det er . . vanskeligt at bestemme (de i et tov værende traades) middelmaadige Kraft. JensBang. Reebslageriets Forbedring.(1769).15. Skal det (dvs.: silke) være mørkegraat, lyst eller middelmaadigt, saa sætter man samme Farve paa Ilden. CVarg.Farve-Bog.(1773).56. *Den middelmaadige gyldne Vej (dvs.: den gyldne middelvej) | Er stedse den beste: og den gik jeg. Blich.(1920).IV.179. middelmaadig stand, middelstand. KomGrønneg.III.39. der er ingen skikkelig Mand af middelmaadig Stand, som jo kunde holde sig lyksalig ved at have dig til ægte. Pamela. I.393. 2) (, nu især gldgs. ell. m. overgang til bet. 3) af en almindelig, sædvanlig størrelse, grad, art; hverken særlig stor ell. lille, særlig god ell. daarlig olgn.; mellem-; middel-. en Mand af middelmaadig Statur. Holb.Ep. V.181. middelmaadig Lykke har Fred og Overflødighed omkring sig. Robinson.I.4. Et . . Assistentzhuus synes i en stor Bye nogenledes nødvendigt, i en middelmaadig eller liden Bye kan det have nogen Nytte. Stampe.I.439. Høns af middelmaadig Alder (er) de bedste til at lægge paa Æg. Huusholdn.(1799).III.1. middelmaadige Aareladninger og Brækvinsten i store Doser ere hans (dvs.: en læges) Hovedmidler mod Lungebetændelse. JulPet.Den medicinskeLægekunstsHist.(1876).133. som adv.: et middelmaadig varmt Sæbebad. Hallager. 108. “De fik hende jo ikke,” sagde Dahl, som forresten kun interesserede sig middelmaadig for den Historie. Tops.III.443. ordspr.: middelmaadig pølse er bedst, se Pølse.   m. h. t. egenskaber som godhed, dygtighed. deres Gaver paa Prædikestolen, enten de ere befundne excellente, middelmaadige eller slette. Forordn.¹/₈1707.§4. Han var en temmelig god Lærer, en middelmaadig Musicus, dansede temmelig godt og spilte middelmaadigt Lombre. Blich.(1920).XIX.50. see blot at blive en middelmaadig Person, saa gaaer det Dig nok godt i Verden. Kierk.P.VIII1.96. som adv.: De vare alle middelmaadigen klædte. Reiser.II.560. 3) af en art, der ligger noget under det almindelige, gennemsnitlige; jævn (5.1); temmelig sløj; tarvelig. Kristian, der ellers altid kunde sine Lektier saa perfekt . . var middelmaadig i Lærebog. Schand.F.279. en ung Laban, der paa middelmaadige Rim bejler til en gift Dames Gunst. Brandes.XIII.371.   m. overgang til bet. 2, i forb. m. kun. *Ham syntes hans Begreb kun middelmaadigt var. Prahl.BJ. 33.