Mellem-ting, en. 1) (sj.) ting, der findes i mellemrummet ml. andre ting. Afstand er et middelbart Forhold mellem tvende. Dertil udfordres altsaa Mellemting. NTreschow. Philos. Forsøg. (1805).24. 2) om hvad der hverken er helt det ene ell. helt det andet af to nævnte ting, men noget midt imellem, en blanding ell. mellemform deraf (jf. Middelting 1). den bestandige Regel Naturen over alt iagttager, altid at gaae fra en Klasse af Ting til den anden ved Mellem-Ting, som nærme sig til Beskaffenhederne af begge. Kraft. VF.28. *Foran det gyldne Alter | laa Folk i Pragt, i Pjalter. | Jeg bar en bramfri Mellemting. FrNygaard.U.62. “Vil du saa have Plads som ung Pige i Huset?” – “Nej, Tak! . . Jeg skal ikke være en Mellemting, som ingen Ting er.” Strange.IP. I.122.   især i forb. (være) en mellemting af ell. mellem (to andre ting). Kroppen en Mellemting af to Yderligheder, hverken høy eller lille. Biehl.DQ.I.Indl.66. *Kan der ikke tænkes | En Mellemting af (Oehl.VI.11: en Grad imellem) Kiærlighed og Venskab? Oehl.(1841).VII.103. Hun syntes at være en Mellemting mellem et Tjenestetyende og en Selskabsjomfru. Hauch. MfB.58. Pont.SM.9. 3) (jf. Middelting 2; teol.) om handlinger, der hverken er forbudt ell. paabudt af gud (Adiaphora). Grundtv. DV.IV.67. de saakaldte “Mellemting”: Dands, Spil, Spøg og Munterhed . . skulde (hos pietisterne) skyes som den Ondes Affødning. Birkedal.F.362.