melere, v. [meˈle^?rə] -ede ell. (nu sj.) -te (HHans.PD.109). vbs. -ing (Hannover. Tekstil.II.348), jf. Melange. (fra fr. mêler, jf. ital. mescolare, mlat. misculare, afl. af lat. miscere, blande; jf. Mikstur) blande (I); især i flg. anv.: 1) blande ting, masser af forsk. art ell. oprindelse med hinanden.    1.1) (nu næppe br.) i al alm.; især i forb. m. præp. med. *Med Eddik flygtig Salt forsøg kun at melere, | See hvor slig Blanding strax vil stride, operere. Holb. Skiemt.E2^v. det lidet, fornøielige Stykke . . er meleret med Sang og Dands. Cit.1726. (Werl.Holb.²333). det staaer i Commandeurens Magt at anvende de to Slags Vaaben, Riffel- og Musketbevæbnede, hver for sig eller melerede med hinanden. MR. 1819.61.   refl. (svensk marmor) skal være hvid i Grunden med grønne Aarer, som undertiden er dunkel, undertiden lysgrøn og fortreflig i hinanden sig melerer. LTid. 1739.328.    1.2) (fagl.) blande forsk. farvede uldpartier, forsk. sorter uld (før kartningen). OeconJourn.1758.195. Cit.1860. (Den gl.By.1927.43). Hannover.Tekstil.II. 409.     1.3) part. meleret brugt som adj., nu næsten kun m. h. t. farvevirkning: flerfarvet; uren i farven. En meleret Stillingsmaade, Rode om anden, med Musketbevæbnede og med Riffelbevæbnede. MR. 1819.61. (det) kunde genere Slægtninge . . at vide, at de havde en meleret Paarørende (dvs.: en halvneger). Pol.¹⁵/₄1922.4.sp.1.   om tøj: vævet af forskelligt farvet garn, men saaledes at der ikke dannes noget egentligt fremtrædende farvemønster. grønt og graat meleret Klæde. MR.1809.119(jf. graameleret). en Vest af “blaagraat meleret jydsk Klæde.” Schack.343. VareL.²527.   (fagl.) om papir: som har forskelligfarvet overflade. tarvelige, melerede Handelskonvolutter. LBirke. Lille FruJensen.(1914). 59. PapirL.266. 2) m. h. t. plads (mellem en række andre enheder).    2.1) (nu sj.) refl., om person: tage plads mellem; slutte sig til; blande sig mellem; mænge sig. Hand beretter og at masquerede Narrer endog melerede sig iblandt Ligfølgen. LTid.1725.771. (Holberg) melerede sig aldrig saa meget med Plebs, at han nogen Sinde glemte, at den var Genstand for hans Studier. Pol.²¹/₇1922.7.sp.2.    2.2) ♠  (gldgs.) m. h. t. spillekort: blande (I.2.2). vAph.(1764). VortHj.IV1.46. 3) (nu næppe br.) i forb. melere sig i ell. med: beskæftige sig med; tage del i; give sig af med; blande sig i. du sætter . . Klik og Brændemerke paa dit Navn og Rygte, naar du vilt melere dig i fremmede Sager. Hørn.Moral.I.121. samme Vagt . . maatte (ej) melere sig med hvad der passerer udenfor bemeldte Huus.Skr.(MR.) ²⁹/₁₂1780. dette er huuslige Sager hos Provsten, som jeg ei bør meleere mig i. HHans. PD.49.1.3 (de) bestrøes med meleret Sukker. Huusm.(1793).258. overf. (nedsæt.). hans Affærer er lidt melerede. HAPaludan.FM.10.