Mands-side, en. [4.2] (jf. Kvindeside; især i best. f.). 1) (jf. Mandfolkeside) nu kun om forhold paa landet: den side i kirken (venstre side set fra koret), hvor mændene sidder (sml. -dør 1, -stol). Buchh.SP. 98. HUssing.Aarets og LivetsHøjtider.(1925). 111. 2) den mandlige del af en slægt; især m. h. t. arve- ell. slægtskabsforhold: mandslinien; sværdsiden. LTid.1741.370. han var den eneste yngre Descendent af vor Familie paa Mandssiden. Hauch.IV.314. Sal.² XVI.524.