Mamsel, en. [mamˈsæl(')] (l. br. Mamselle. [mamˈsæl(')ə] Heib.Poet.V.338. jf. S&B. Mam(m)eselle. Moth.Conv.M25. Holb.Mel. I.3. Skuesp.XII.130. Tode.S.14. jf. Feilb.). flt. -ler. (ænyd. mammesel(le); fra ty. mamsell, fr. mam'selle, folkelig form for mademoiselle (se Mademoiselle); nu kun spøg. ell. arkais. (jf. ogs. Feilb.)) betegnelse for ugift (oftest: yngre) kvinde; frøken; dels (især i 18. aarh.) om ugifte kvinder af mere ell. mindre fornem borgerstand, dels (og navnlig) om underordnet kvindelig medhjælp, fx. guvernante, husjomfru olgn., og som en finere betegnelse for tjenestepige. Sagen er alt afgiordt imellem os Forældre, det fattes icke andet, end at hand skal tale et Ord med Mamesellen (dvs.: apotekerens datter). Holb.GW.II.1. jeg tiente paa en Herregaard med en anden Mameselle, som kom Skolemesteren for nær. sa.Bars.III.5. Mammesellen, som har informeret Jomfruen. sa.KR.I.6. Skuesp.XII. 130. *Hvo ei Jomfru være vil, | Kalder sig Mamselle. Heib.Poet.V.338. Sganarel. IV.21. jf.: En Lugt af Politi, Spioneri, Oplysningsbureau og Kammermamsel omgiver hver eneste (japaner). FvJessen. Mennesker jeg mødte.(1908).220.   som titel foran et andet subst., især egennavn. Hør Mammeselle Pernille! jeg meente, at I var gandske paa min Side. Holb.Tyb.III.6. Det er en deilig Melodie. Jeg har hørt Mamsel Pohlmann synge den i Kjøbenhavn. Heib.Poet.V.188. *Da nærmed sig Grevinde Bärenklo | Og sagde høit til Damen, midt i Dandsen: | De dandser net, min gode Mamsel Jansen! | Hvorledes? tænkte Adam: Mamsel Jansen! | Det altsaa kun en Gouvernante var. PalM.IV.383. jf.: den Mamsel Noksagt. GyrLemche.VK.89.