Maane-mælk, en. (jf. isl. mánamjólk, ty. mondenmilch samt Himmelmel; mineral., nu næppe br.) løs, kridt- ell. mellignende hvid jordart, som infusoriejord ell. lign.; bjergmel. Maanemel (Lac lunæ, Calcareus creta farinosa). Tychsen.A.I.4. VSO.