Løbe-bane, en. 1) [1.1] (sport.) bane (II.1.2) til løb (væddeløb, kapkørsel, vædderidt olgn.; jf. Rendebane); i ældre tid især m. henblik paa græske og romerske forhold (jf.: “hoß de gamle.” Moth.L289. VSO.); i nyere tid (især efter 1900): (del af) atletikbane, der er beregnet til løb. Pflug.DP.555. Efter anstrængende Løb lader man Drengene gaae flere Gange omkring Løbebanen eller Øvelsesstedet. Gymn.(1828).29. den, der skal kæmpe paa Løbebanen. Kierk.XII.433. Løbe-, . . Fodbold- og Cricketbane. Trap.⁴I.452. 2) [9.1] (jf. -kreds 1, -linie, -ring 2; nu sj.) vej (retning), ad hvilken et himmellegemes bevægelse foregaar; (nu:) bane. LTid.1757.147. VSO. 3) overf. anv. af bet. 1 (og 2); især om menneskers levnedsløb ell. livsvej, navnlig m. h. t. livsstilling, karriere. (de) søge at . . aabne Videnskabernes Elskere en frie Løbebane. JSneed.I.242. Sin ældste Søn bestemte han til den militaire Løbebane. Hauch.I.16. nu er han . . bleven Vicekonge i Indien, i Sandhed en smuk Løbebane for en Mand, der begyndte som Matros. Aftenbladet.¹⁸/₁1921.1.sp.4.