læbet, adj. [ˈlæ·bət, som sidste led i ssgr. -ˌlæ·(')bət] 1) til Læbe 1; vist kun (især ) som 2. led af ssgr. (jf. blaa-, rosenlæbet), fx.: den aabne, tyklæbede Mund. JLange.II.292. en grim . . tyklæbet Neger. Hus og Hjem.1912.518.sp.2. den store, tyndlæbede, tandløse Mund. RUss.ME. I.123.   (zool.) i dyrenavne som det hvidlæbede navlesvin, det sydamer. moskussvin, Dicotyles labiatus. Sal.²XVII.733. 2) (bot.) til Læbe 3.2.    2.1) (nu næppe br.) om bloster: læbedannet. vAph.(1772).III. VSO. Drejer.BotTerm.74.    2.2) som sidste led i ssgr., fx. en- (Drejer.BotTerm.78), to- (smst.74. Lange.Flora.LIV), tvelæbet (Drejer.Bot Term.77) samt: (bægeret) er retlæbet . . naar Overlæben bestaaer af to sammenhængende Blade, Underlæben af tre. smst.74.