III. Lukke, et ell. (dial.) en (NGrønbech. Landbruget paa Bornholm.(1815).73. Bregend.MAG.125. Feilb.). [ˈlogə] Høysg.AG. 40. flt. -r. (ænyd. d. s.; til IV. lukke (maaske omdannet af ænyd. lykke, æda. lykki, oldn. lykkja; se Løkke); sml. sv. lucka, skodde, slaa, oldn. loka, se Laage, I. Luge   jf. Lukkelse) 1) det forhold, at noget har lukket sig sammen og danner en spærring; en ved samling, sammenfoldelse olgn. af to ell. flere dele fremkommen spærring. Motorjakke . . det vindtætte Lukke i Ærmerne itu. PolitiE.Kosterbl.⁷/₈1922.1. sp.2.   spec. (fon.; til IV. lukke 3.2-3) om den spærring for udaandingsluften, der kan dannes af taleorganerne, fx. af læberne (Læbelukke. Jesp.Fon.177), af tungens forsk. dele mod læberne, tænderne, ganen osv. (Midttunge-, Tungespidslukke. smst.215.627), af stemmebaandene (Stemmebaands-, Strubelukke. smst.294.338) osv. smst.176. 2) hvad der spærrer, lukker for noget; især i flg. anv.:    2.1) (jf. IV. lukke 1, 4.2; især  ell. fagl.) om hvad der spærrer, lukker for dør-, vinduesaabning olgn. Dørre og Lukker have staaet aabene. Holb.MTkr. 64. *Han er af lønligt Lukke | Giennem Væggen smuttet ind.Bagges.Arrest.76. *Gravens Lukke | Viger paa sin tunge Hængsel. FJHans.RD.45. Gaardens mange mystiske Lemgab, hvis Lukker, som alle Lemme om Sommeren stod aabne. Fleuron.STH.12. Lukkerne (paa en sluse) udføres af Træ ell. Jern. Sal.²XXI.775.    2.2) (jf. IV. lukke 3.1-2) om hvad der dækker, lukker for en aabning i en genstand. Følelsen vil med Magt ligesom Champagne bryde sit Lukke. Kierk.I.215. Som Lukke for den ene Ende (af et kalejdoskop) sættes en rund Papskive med et stort Hul i Midten. Legeb.II.74. Som Lukke (over liggemmekar) har man sædvanlig brugt en Plade af Sten eller brændt Ler. VidSelsk Medd.HF.II5.9.    2.3) (jf. IV. lukke 1 og 3.2-4) om hvad der sammenholder ell. laaser for noget; især om laas, lukkemekanisme olgn. *Her er Hytten; | Den løse Klinke er det hele Lukke. Oehl.A.321. den tommetykke Ring besat med blanke Sølvknopper og med et særlig smukt Lukke. Pol.¹⁷/₉1911.8. Dametaske . . Overfald med Perlemorsknap til Lukke. PolitiE.Kosterbl.¹⁷/₁₀1923.2. sp.2. (programmet er) Kun gyldigt naar Lukket er ubeskadiget. teaterprogram.1925.    2.4) (dial.) til IV. lukke 3.6, om gærdsel. MDL.    2.5)  til IV. lukke 4.1, om gærde, hegn, gitter, mur olgn., der omgiver noget (jf. Fontelukke). da gielde hand Skaden, der Bierne ejer, fordj hand hafde ej lovlig Lukke om sine Bier. DL.5–13–3. Ingen Lukker, hvor stærke, og ingen Gierder, hvor høye de end ere, kand holde dem (dvs.: geder) indsluttede. Holb.Ep.II.150. *bag Grændsepæles Lukke | dine Børn i Trældom sukke. Ploug.II.184. de gamle Former for Lukke: Plankeværk, Stakit, Gærder . . afløses af en finere Form . . af lerklinede Stolpevægge, “Lergaarde”, som Datiden kaldte dem. TroelsL.II.79.    2.6) i faste forb. m. præp.   bag, i (jf. bet. 3), inden ell. under laas og lukke, se Laas 1.1.   under lukke, (nu næppe br.) i et aflukket (og evt. aflaaset) gemme. Ingen forvare sit Gods under Lukke, mister han det, da faae han dobbelt igien af Kongens Skatkammer. Suhm.Hist.I.422. Fødevarerne laae i Kroeladen . . under Kroemandens Lukke og Forvaring. Agre.RK. 18. MO. 3) rum, sted, der er aflukket, afspærret.    3.1) (jf. IV. lukke 3.2, 4.2 samt I. Aflukke, I. Indelukke beg.; nu l. br.) aflukket (og evt. aflaaset) rum ell. gemme(sted). Europæerne . . indeslutte hele Hobe af friske og stærke Mennesker i visse Lukker, som de kalde Klostere. Bagges.NK.326. *Som Blomsten, naar fra Solens Skin | Den skilles i et dunkelt Lukke, | Saa falmed nu den Skiønnes Kind. Oehl.XXIV. 203. Han søgte i alle sine Lukker og Giemmer. MO. *I Barnetroens Guder, | . . jeg vil frede om Jer | i mine bedste Lukker, | saa ømt som voxen Pige | vasrer om sine Dukker. SMich.D.3. jf.: *Grev Lanzelin blev svag og graa | I Borgens skumle Lukke. Aarestr.SS.III.84.   billedl. skal man elske Næsten “som sig selv”, saa vrister jo Budet, som med en Dirk, Selvkjerlighedens Lukke op og fravrister dermed Mennesket den. Kierk.IX.22. i forb. hjertets lukke. Jeg samlede . . mine Sværmerier ind i mit Hjertes inderste Lukke. Ew.(1914).IV.286. Sibb.I.51. Jeg vil anfalde dem som en Bjørn, der er berøvet sine Unger, og vil sønderrive deres Hjertes Lukke (Chr.VI: lukkelse). Hos. 13.8.    3.2) (jf. IV. lukke 4.1; dial.) jordstykke, der er omgivet af hegn, gærde olgn.; indhegnet (indgrøftet) mark ell. eng; indelukke (I. slutn.); løkke. Moth.L218. Om Kaal-Haver og til Gaardenes Lukker søge de alle at have Steen - Gierder. JPPrahl.AC. 94. *først da de svedte staar ved Plageflokken, | han sagtner med et Sæt de faste Fjed; | højtideligt han aabner Lukkets Led. Aakj.RS.136. (studene) gik løse det meste af Sommeren og kom ind i et Lukke om Natten. AarbThisted.1921.239. Feilb. OrdbS.(Møn). billedl.: *Saa skjød jeg ud min Snække . . | skar ud af Fjordens Lukke | og lod mod Sønder staa. Rich.I. 206.