Luft-træk, et. (jf. -drag 1; nu l. br. i alm. spr.) det, at en luftmasse er i bevægelse; især: bevægelse af luft i ell. gennem et rum (fra en forholdsvis lille aabning); køligere luftstrøm, der bringer kuldefornemmelser; træk; ogs. (sjældnere): tilførsel af luft; ventilation. Ved . . Maltets Afkiøling maa alle Luger, Lemmer, og Vinduer aabnes for at give desto stærkere Lufttræk. Olufs.Ny Oec.I.145. idet han aabnede Døren . . opstod et Lufttræk, der blæste hans Lys ud. Hauch.III.374. *“Først skaffer vi Lys og Lufttræk her inde!” (aabner Skoddet). Drachm.M.67. henlægge et . . Kvantum grøn Lucerne i Lufttræk, til Høet var aldeles tørt. MøllH.V.308.   (sj.) m. konkr. bet.: ventil. HjælpeO.   hertil bl. a. Lufttræk(s)-hul, -rør, -skorsten (se LandmB.III. 143. LandbO.III.426).