levelig, adj. [ˈle·vəli] (af III. leve 7.1; jf. leveværdig) om livsforhold olgn.: som kan leves (uden alt for stort besvær olgn.); som (nogenlunde) er til at leve (udholde, bære); taalelig. Nej, Livet er ikke længer leveligt. TidensKrav.²³/₁₁1897. 1.sp.3. Nordmændene ønsker gennemgaaende ikke Unionens Opløsning, om der kan skaffes os levelige Vilkaar inden den. VortLand.¹⁴/₃1905.1.sp.6. OHans.Pædagogik. II.(1920).285.