Larm-skrig, et. [1] (jf. -raab; nu næppe br.). Han kaldte . . sine Krigere til Vaaben, under . . Forposternes Larmskrig. Ing.PO.II.179.   billedl. denne (letfærdige) Aand . . opløfter Larmskrig over Angreb paa Christendom. HNClaus.Grundtv.23. jf. D&H.